USA 2012, Yellowstone del II (15.07.2012 - 16.07.2012)
Søndag 15/07: Vi står tidligt op omkring klokken 5.40 og kører mod Lamar Valley. Chancerne for at se de vilde dyr, specielt bjørne, ulve og elge, er bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen. Lamar valley kaldes også Yellowstone's Serengeti pga. de mange vilde dyr, som lever her. På vejen derhen ser vi da også en ung grizzly bjørn. Den krydser vejen foran os og er hurtigt forsvundet i budskadset - den havde helt klart et mål og var ikke bare ude for at fouragere. I Lamar Valley ser vi store flokke af bison og nogle enkelte kronvildt, men vi bliver hurtigt klar over at vi nok alligevel er kommet for sent til at se de mere sjældne dyr her. Derfor kører vi videre mod nordøst og passerer undervejs starten af et spor mod Trout Lake. Selvom vi ikke er super begejstrede for at skulle vandre i et bjørneområde, hiker vi alligevel ca. 1 km op til søen. Bjørnesprayen er hele tiden fastspændt foran på Karstens rygsæk, så vi i det mindste har en lille mulighed for at forsvare os hvis vi skulle være så uheldige, at overraske en bjørnemor med unger.
Ved søen ser vi bl.a. masser af guldsmede, ørreder, fugle, et grævlingehul og netop mens Karsten prøver at få et billede
af en dykkende fugl ser Tina noget sort bevæge sig i kanten af skoven længere oppe af bjergsiden bag os.
Det er en sort bjørn. Den forsvinder bag nogle træer inden Karsten når at se den, men få sekunder efter
dukker den op igen, denne gang fulgt tæt af en lille sort pelskugle - den har en unge. Bjørnene er nok
omkring 500 m fra os, så vi er ikke i umiddelbar fare, og der er også andre mennesker tættere bjørnene end vi er. Vi kan forestille
os de turister, som ville styrte op ad bakken for at komme tættere på, men et godt princip her, og overalt, hvor der
er vilde dyr, er at man ikke skal forfølge eller jage de vilde dyr, men være glad for at man i det mindste fik et glimt af dem i deres naturlige
omgivelser. Bjørnemoderen og dens unge forsvinder snart bag en lille bakketop og vi ser dem ikke igen, men det var helt sikkert
en god oplevelse. Vi spiser frokost ved Tower Falls, et af de små kommercielle centre i parken, gør
stop ved Mount Washburn og kører til Grand View og Artist point ved Canyon Village, hvor vi ser noget mere af
den store kløft, som tusinder af års nedbør og smeltevand har gravet gennem den østlige del af parken.
Derfra kører vi mod Old Faithful, men når ikke så langt da vi ser en masse biler i vejkanten længere fremme.
Det er et virvar af biler, turister og en enkelt Ranger (parkvagt) eller to, som prøver at holde nogenlunde orden.
Tina spørger en Ranger hvad det store postyr dog handler om - et ulvekobbel har nedlagt et stykke kronvildt
i vandkanten på den anden side af den nærliggende flod. Vi finder et sted blandt alle de andre turister, hvor vi lige
kan skimte kadaveret af vildtet, men ingen ulve er i sigte. Rangeren mener de er løbet væk for at hente resten af deres flok,
og der går da heller ikke længe før en enlig ulv bevæger sig ned ad bakken overfor og begynder at æde. Senere kommer endnu en ulv, men de er tydeligt nervøse,
sikkert pga. de mange mennesker, som står og kigger ikke så langt væk. Rangerne prøver at sørge for at vi ikke kommer for tæt på, men nogle
enkelte (tåbelige) mænd skal selvfølgelig helt tæt på og kravler ned ad bakken foran os, så kun floden
adskiller dem og ulvene. Det får ulvene til at fortrække ind i skoven og vi kan alle takke et par tåber for at ingen nu kan se ulvene længere - tak.
Opstemte af alt det vi har set i løbet af dagen kører vi hjem til teltet, spiser, hygger ved lejrbålet og går til ro.
Mandag 16/07: Efter tre nætter på Madison Campground pakker vi sammen, heldige da vi har haft en nat uden regn.
De næste tre nætter skal vi overnatte på en anden campground længere mod syd i parken. Vi kører først til
Lower Geyser Basin og går rundt ved Fountain Paint-Pot - Et boblende mudderhul. Kører derefter ad Fireholde
Lake Drive, hvor vi bl.a. passerer Great Fountain Geyser. Den er ikke i udbrud på dette tidspunkt og vi kan se på
et skilt at parken forudsiger den vil have et udbrud omkring klokken 19:00 plus/minus to timer, så vi beslutter
at vi vil komme tilbage senere i håbet om at få et udbrud at se. Længere henne af vejen ser vi dog et udbrud
af White Dome Geyser. I modsætning til en fountain geyser har en dome geyser ofte opbygget en top af kalkaflejringer.
Under udbruddet bliver horisonten mere og mere mørkeblå efterhånden som
en stor tordenbyge kommer rullende og vi kører i ly ved Old Faithful Inn, som er en af de ældste bevarede bygninger
i parken. Vi ser et udbrud af Old Faithful, den måske mest kendte geyser i verden, men ikke den flotteste.
Vi ser udbruddet fra en smule afstand og synes begge det er fint - det er det første større geyserudbrud vi har set,
men håber alligevel vi får noget endnu højere og flottere at se i løbet af vores besøg i parken...
For at være sikre på at få teltet op mens det er tørvejr kører vi til Grant Village Campground og slår lejr.
Det er efterhånden blevet tid til at køre tilbage til Great Fountain Geyser, som netop starter sit udbrud da vi nærmer os.
Her ser vi et udbrud, som varer omkring 20-30 minutter bestående af skiftevise perioder med højt sprøjtende varmt vand, dampende skyer, som
rejser sig højt som en paddehat og minutters stilhed mens energien i undergrunden bygger op til endnu en cyklus.
Denne geyser's udbrud er ikke så højt som Old Faithful's, men fordi vi her kan stå så tæt på virker det helt vildt
imponerende og enestående for os.
Ikke langt derfra ligger en af Yellowstone's flotteste termiske strukturer - Grand Prismatic Spring. En varm kilde, hvor bakterierne danner ringe af
farver og farverige floder, som ovenfra nærmest får kilden til at ligne et grædende øje. Men, det er ved at være sidst på dagen,
så fordi lufttemperaturen efterhånden er dalet en smule er der mere damp i luften over den varme kilde end midt på dagen, så det
er svært at genkende det flotte billede fra guidebogen. Alligevel prøver vi at gå en tur op af bjerget
for at få et bedre udsyn, men dampen skjuler stadig det meste af kilden for os, øv.
På vej hjem til teltet, ca. 5 km før vi når vores campground, ser vi endnu en grizzly grave efter rødder. Den virker helt upåvirket at de mange biler, som holder her, selvom den ikke går langt fra vejen. Bjørnen bevæger sig stille og roligt langs vejen mens den roder i jorden. Som alt andet godt får dette syn dog også ende. Denne gang da en turist får den "gode" ide at vende bilen så lyset fra forlygterne oplyser bjørnen. Det er da også ved at være ret mørkt, men dette træk får naturligvis kun bjørnen til at forlade området. Senere hører vi at bjørnen åbenbart holder til i området og ofte ses fouragere om aftenen.
-
Udsigt over de langstrakte plateauer i den østlige del af parken
-
Tidlig morgen i Yellowstone nær Lamar Valley
-
En ung Grizzly, som netop har passeret vejen foran os
-
Selvom den har travlt har den dog tid til af lede efter mad
-
Kløften vi kører langs på vej mod Lamar Valley
-
-
Enlig bison ved Lamar Valley
-
Så skal hierarkiet lige fastlægges
-
Et Wildlife View Spot
-
-
KogT, og en bison - kan du se den?
-
En gammel kalkstruktur. Resultatet af tidligere termisk aktivitet
-
Soda Butte
-
På vej op mod Trout Lake
-
Netop fremme ved søen
-
Søen er flot i sig selv, og det er også rart at komme lidt væk fra horderne af turister
-
-
-
Vi så en hel del fiskere her - men som søens navn antyder var her også fisk
-
Tina spejder efter dyreliv. Der skulle efter sigende bo oddere her ved søen
-
Trout Lake
-
Trout Lake
-
Trout Lake
-
En fisker ved Trout Lake
-
Fugl ved Trout Lake - netop i dette øjeblik spotter Tina en bjørn
-
Bjørnene gik i kanten af skoven på bakkken her
-
Trout lake
-
Trout Lake
-
Vi så da også en hel del insekter - her en sommerfugl på bildækket
-
En enlig bison og en gruppe Pronghorn Antelope bagved
-
Kløften et stykke efter de Øvre- og nedre vandfald
-
Her kan du læse lidt om, hvad der har dannet dette landskab
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Grand Canyon of Yellowstone
-
Nær Mount Washburn
-
Nær Mount Washburn
-
Nær Mount Washburn
-
Blomstrende bjergside
-
Grand Canyon, mod nedre vandfald
-
Grand Canyon, mod nedre vandfald
-
Ulvenes bytte
-
Også andre fandt byttet interessant
-
En Osprey overvåger det, som foregår nær byttet
-
Den første vilde ulv vi så, som forsigtigt nærmer sig kadaveret
-
Den holder skarpt øje med flodbredden mens den spiser
-
-
Sådan så det ud fra vores udsigtspunkt på den anden side af floden
-
Uld nummer to træder ind på scenen
-
Et mylder af turister, som prøver at få et enkelt kig af ulvene
-
En Bald Eagle er også blevet interesseret
-
Nær vores campground
-
Tid til fodvask - phew
-
Første vask overhovedet i næsten 4 dage
-
Et par fugle på prærien
-
Lower Geyser Basin
-
Lower Geyser Basin
-
Paint Pot
-
Paint Pot
-
Lower Geyser Basin - en Fumarole
-
Lower Geyser Basin
-
Lower Geyser Basin
-
Lower Geyser Basin
-
Vi nærmer os Great Fountain Geyser
-
Great Fountain Geyser - ikke i udbrud
-
White Dome Geyser
-
Forskellen på en dome geyser og en fountain geyser
-
Old Faithful
-
-
Netop ankommet igen til Great Fountain Geyser
-
Vandet efterfølges af en stor sky af vanddamp
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
På vej mod Grand Prismatic Spring (GPS)
-
-
De farverige bakteriemåtter nær GPS
-
GPS set fra jordniveau
-
-
-
-
Det varme vand fra GPS løber ned i floden nærved
-
-
Sådan ser GPS ud fra et fly på en varm dag når mængden af vanddamp er minimal
-
Fra vores udsigtspunkt på bakken - desværre skjuler vanddampen kildens farver
-
-
EN grizzly, som fouragerer nær vores campground
-
-
-
-
Det sultne sandwichmonster...
Læs om vores sidste dage i yellowstone her.
Shoutbox
(30/10/2016) jonna siger:
Planternes optagelsesevne af næringsstoffer bliver bedre :-) Modvirker også sneskimmel!
(30/10/2016) Maria siger:
Krydser fingre for dig, Tina!
(30/10/2016) Tina siger:
Hvad skal mangan hjælpe på
(30/10/2016) jonna siger:
Nyder det fine efterårsvejr, det der nu er tilbage, bladene rasler af i stride strømme :-/ Manden er ude med ekstra Mangan i sprøjten :-) Krydser fingre;men se om det hjælper :-)
(30/10/2016) Conni siger:
Så er dagen kommet:) Skal med Christina til hobbymesse i Fredericia:D. Og den skal ha hele armen, hele dagen. Yes!!
Dagens billeder
Californien 2013 Part3
Skitur til Big White
Island del I
Sneferie i Whitehorse
Island del II
Withers lab snowtrip
Vancouver rundt på snesko
Norge 2014
Californien 2013 Part2
Maria og Morten
False Creek Walk
Snowshoeing på Grouse ...
November Skæg 2013
Californien 2013 Part1
Seneste Slideshows
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
Brugeraktivitet
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)