USA 2012, Yellowstone del II (15.07.2012 - 16.07.2012)

Søndag 15/07: Vi står tidligt op omkring klokken 5.40 og kører mod Lamar Valley. Chancerne for at se de vilde dyr, specielt bjørne, ulve og elge, er bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen. Lamar valley kaldes også Yellowstone's Serengeti pga. de mange vilde dyr, som lever her. På vejen derhen ser vi da også en ung grizzly bjørn. Den krydser vejen foran os og er hurtigt forsvundet i budskadset - den havde helt klart et mål og var ikke bare ude for at fouragere. I Lamar Valley ser vi store flokke af bison og nogle enkelte kronvildt, men vi bliver hurtigt klar over at vi nok alligevel er kommet for sent til at se de mere sjældne dyr her. Derfor kører vi videre mod nordøst og passerer undervejs starten af et spor mod Trout Lake. Selvom vi ikke er super begejstrede for at skulle vandre i et bjørneområde, hiker vi alligevel ca. 1 km op til søen. Bjørnesprayen er hele tiden fastspændt foran på Karstens rygsæk, så vi i det mindste har en lille mulighed for at forsvare os hvis vi skulle være så uheldige, at overraske en bjørnemor med unger.

Ved søen ser vi bl.a. masser af guldsmede, ørreder, fugle, et grævlingehul og netop mens Karsten prøver at få et billede af en dykkende fugl ser Tina noget sort bevæge sig i kanten af skoven længere oppe af bjergsiden bag os. Det er en sort bjørn. Den forsvinder bag nogle træer inden Karsten når at se den, men få sekunder efter dukker den op igen, denne gang fulgt tæt af en lille sort pelskugle - den har en unge. Bjørnene er nok omkring 500 m fra os, så vi er ikke i umiddelbar fare, og der er også andre mennesker tættere bjørnene end vi er. Vi kan forestille os de turister, som ville styrte op ad bakken for at komme tættere på, men et godt princip her, og overalt, hvor der er vilde dyr, er at man ikke skal forfølge eller jage de vilde dyr, men være glad for at man i det mindste fik et glimt af dem i deres naturlige omgivelser. Bjørnemoderen og dens unge forsvinder snart bag en lille bakketop og vi ser dem ikke igen, men det var helt sikkert en god oplevelse. Vi spiser frokost ved Tower Falls, et af de små kommercielle centre i parken, gør stop ved Mount Washburn og kører til Grand View og Artist point ved Canyon Village, hvor vi ser noget mere af den store kløft, som tusinder af års nedbør og smeltevand har gravet gennem den østlige del af parken.

Derfra kører vi mod Old Faithful, men når ikke så langt da vi ser en masse biler i vejkanten længere fremme. Det er et virvar af biler, turister og en enkelt Ranger (parkvagt) eller to, som prøver at holde nogenlunde orden. Tina spørger en Ranger hvad det store postyr dog handler om - et ulvekobbel har nedlagt et stykke kronvildt i vandkanten på den anden side af den nærliggende flod. Vi finder et sted blandt alle de andre turister, hvor vi lige kan skimte kadaveret af vildtet, men ingen ulve er i sigte. Rangeren mener de er løbet væk for at hente resten af deres flok, og der går da heller ikke længe før en enlig ulv bevæger sig ned ad bakken overfor og begynder at æde. Senere kommer endnu en ulv, men de er tydeligt nervøse, sikkert pga. de mange mennesker, som står og kigger ikke så langt væk. Rangerne prøver at sørge for at vi ikke kommer for tæt på, men nogle enkelte (tåbelige) mænd skal selvfølgelig helt tæt på og kravler ned ad bakken foran os, så kun floden adskiller dem og ulvene. Det får ulvene til at fortrække ind i skoven og vi kan alle takke et par tåber for at ingen nu kan se ulvene længere - tak. Opstemte af alt det vi har set i løbet af dagen kører vi hjem til teltet, spiser, hygger ved lejrbålet og går til ro.

Mandag 16/07: Efter tre nætter på Madison Campground pakker vi sammen, heldige da vi har haft en nat uden regn. De næste tre nætter skal vi overnatte på en anden campground længere mod syd i parken. Vi kører først til Lower Geyser Basin og går rundt ved Fountain Paint-Pot - Et boblende mudderhul. Kører derefter ad Fireholde Lake Drive, hvor vi bl.a. passerer Great Fountain Geyser. Den er ikke i udbrud på dette tidspunkt og vi kan se på et skilt at parken forudsiger den vil have et udbrud omkring klokken 19:00 plus/minus to timer, så vi beslutter at vi vil komme tilbage senere i håbet om at få et udbrud at se. Længere henne af vejen ser vi dog et udbrud af White Dome Geyser. I modsætning til en fountain geyser har en dome geyser ofte opbygget en top af kalkaflejringer. Under udbruddet bliver horisonten mere og mere mørkeblå efterhånden som en stor tordenbyge kommer rullende og vi kører i ly ved Old Faithful Inn, som er en af de ældste bevarede bygninger i parken. Vi ser et udbrud af Old Faithful, den måske mest kendte geyser i verden, men ikke den flotteste. Vi ser udbruddet fra en smule afstand og synes begge det er fint - det er det første større geyserudbrud vi har set, men håber alligevel vi får noget endnu højere og flottere at se i løbet af vores besøg i parken...

For at være sikre på at få teltet op mens det er tørvejr kører vi til Grant Village Campground og slår lejr. Det er efterhånden blevet tid til at køre tilbage til Great Fountain Geyser, som netop starter sit udbrud da vi nærmer os. Her ser vi et udbrud, som varer omkring 20-30 minutter bestående af skiftevise perioder med højt sprøjtende varmt vand, dampende skyer, som rejser sig højt som en paddehat og minutters stilhed mens energien i undergrunden bygger op til endnu en cyklus. Denne geyser's udbrud er ikke så højt som Old Faithful's, men fordi vi her kan stå så tæt på virker det helt vildt imponerende og enestående for os.

Ikke langt derfra ligger en af Yellowstone's flotteste termiske strukturer - Grand Prismatic Spring. En varm kilde, hvor bakterierne danner ringe af farver og farverige floder, som ovenfra nærmest får kilden til at ligne et grædende øje. Men, det er ved at være sidst på dagen, så fordi lufttemperaturen efterhånden er dalet en smule er der mere damp i luften over den varme kilde end midt på dagen, så det er svært at genkende det flotte billede fra guidebogen. Alligevel prøver vi at gå en tur op af bjerget for at få et bedre udsyn, men dampen skjuler stadig det meste af kilden for os, øv.

På vej hjem til teltet, ca. 5 km før vi når vores campground, ser vi endnu en grizzly grave efter rødder. Den virker helt upåvirket at de mange biler, som holder her, selvom den ikke går langt fra vejen. Bjørnen bevæger sig stille og roligt langs vejen mens den roder i jorden. Som alt andet godt får dette syn dog også ende. Denne gang da en turist får den "gode" ide at vende bilen så lyset fra forlygterne oplyser bjørnen. Det er da også ved at være ret mørkt, men dette træk får naturligvis kun bjørnen til at forlade området. Senere hører vi at bjørnen åbenbart holder til i området og ofte ses fouragere om aftenen.

Læs om vores sidste dage i yellowstone her.

Shoutbox

Dagens billeder

Seneste Slideshows

Brugeraktivitet