(12/4/2016) Conni siger:
Ja et stort tillykke med det nye job. Kan vel kun bliver bedre end det gamle:) og held og lykke med jeres nye liv generelt:D
I sommeren 2010, efter at have udforsket det meste af Vancouver og omegn havde vi pakket bilen og var klar til at se mere af Canada. Vi havde besluttet at tage på 14 dages kombineret campingferie og opdagelsesrejse i de Canadiske Rockies.
Specielt vandreturen til Berg Lake ved foden af Mount Robson skulle være noget helt særligt.
Vi havde været så heldige at kunne låne udstyr til turen af nogle venner i Vancouver, dvs. telt, soveposer, kogegrej etc. Det meste af udstyret var af lidt ældre dato, så vi slæbte på vandreturens 42 kilometer nok rundt på nogle flere kg end vi ville have gjort med moderne udstyr - det ved vi til næste gang.
Det var nemlig vores første hike over flere dage i det canadierne kalder backcountry.
I guds egen vilde natur, på egen hånd, kun med selvskab af de andre vandrere på ruten.
Lidt nervøse i starten, for vi vidste man kunne støde på bjørne i området, startede vi ud fra foden af bjerget.
Med bjørneklokkerne fastmonteret, og bjørnesprayen indenfor rækkevidde gik turen fra parkeringspladsen langs bjergets fod ca. 21 km, det meste af vejen opad, til en campingplads ved kanten af en klar bjergsø dannet af smeltevandet fra gletsjeren på den anden side som snor sig op langs Mount Robson's nordvestlige bjergskråning.
Man får virkelig fornemmelsen af, at man er midt i den vilde natur, når man finder ud af, at alle madvarer og affald (som naturligvis bæres med på hele turen) skal opbevares i specielle, bjørnesikrede stålskabe som ofte ligger tæt ved, eller nogle gange midt i, campingpladsen.
Vi så ikke selv nogle bjørne på vandreturen, men så til gengæld mange spor af bjørnene på stien. Et stort aftryk af en bjørnepote i et lille mudderhul eller arrene på et træ efter en stor bjørn har trukket kløerne gennem barken.
Turen var hård for utrænede vandrere som os, men fulde af eventyrlyst og opildnet af den fantastiske natur og fornemmelsen af virkelig at være på opdagelse på egen hånd gav os de ekstra kræfter, der skulle til for at nå frem til Berg Lake.
Vi skulle overnatte her ved gletchersøen inden vi dagen efter skulle vandre tilbage til civilisationens yderste forpost.
Vi vågnede midt om natten ved lyden af torden - troede vi. Det viste sig, at man, specielt om natten, kunne høre gletsjeren kælve, og ganske rigtigt - næste dag var Berg Lake fyldt af store isklumper, som var brækket af om natten.
I løbet af natten opstod der desuden også et rigtigt uvejr, en episode som desværre afslørede, at vores lånte telt ikke var regntæt.
Tilbage ved bilen efter en, for os, lang vandretur var det tid til at glæde sig over endnu et af naturens vidundere, chokolade.
Når vi i dag tænker tilbage på vores første vandretur tænker vi først og fremmest på alle oplevelserne på selve vandringen, at overnatte midt i naturen langt væk fra kiosker, træk og slip toiletter og hvad vi ellers er vandt til at have lige ved hånden.
Men som noget helt særligt er også øjeblikket, hvor vi for første gang står ved bredden af Berg Lake og fornemmer naturens storhed. Det er bare en mere intens oplevelse selv at skulle kæmpe sig frem til endnu en fantastisk plet i den vilde natur, end det er at parkere bilen og vandre 100m for at tage et billede af et vandfald og så køre videre.
Vil vi gøre det igen? Helt sikkert!
Meeeen, denne gang vil vi have noget bedre udstyr, så overskuddet til at nyde oplevelsen i stedet for at tænke på det tunge, utætte telt, bliver større.
Ikke træt endnu? Så læs med når turen fortsætter mod Jasper og den skønne Malign Lake
Ja et stort tillykke med det nye job. Kan vel kun bliver bedre end det gamle:) og held og lykke med jeres nye liv generelt:D
Er næsten lige nødt til at lykønske min yngste med det nye arbejde,håber for jer begge ,der viser sig en god fremtid.til noget helt andet .har hentet hestepærer ved nr 38 skal roserne og drivhus nyde.
Rolig week-end, været lidt i haven og på besøg på Riis Plejehjem, positiv oplevelse at komme der, trods handicappet beboer, bliver 50 i dag! Tænk hvor tiden dog går, 20 år siden slog han græs her :-)
Så har vi fået Mia og hendes lille pige Malakia godt hjem fra Kenya. Med god hjælp af Kennet:D. Har fået fjernet nogle nullermænd. Og vil nu ud og nyde det fine vejer. Go søndag der ude:)
Håber alle havde en dejlig påske, lige som os. Har lige været en tur i haven. Solsorten sidder og synger og får svar fra nabohaven. Anemoner og violer blomstre i haven:D Go weekend:)
fortsat til hist og her
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)