(21/12/2016) Karsten siger:
Jeg er med i koret som ønsker god jul til jer alle. Mon ikke vi ses i løbet af julen et sted i det mørke jylland :)
I sommeren 2010, efter at have udforsket det meste af Vancouver og omegn havde vi pakket bilen og var klar til at se mere af Canada. Vi havde besluttet at tage på 14 dages kombineret campingferie og opdagelsesrejse i de Canadiske Rockies.
Specielt vandreturen til Berg Lake ved foden af Mount Robson skulle være noget helt særligt.
Vi havde været så heldige at kunne låne udstyr til turen af nogle venner i Vancouver, dvs. telt, soveposer, kogegrej etc. Det meste af udstyret var af lidt ældre dato, så vi slæbte på vandreturens 42 kilometer nok rundt på nogle flere kg end vi ville have gjort med moderne udstyr - det ved vi til næste gang.
Det var nemlig vores første hike over flere dage i det canadierne kalder backcountry.
I guds egen vilde natur, på egen hånd, kun med selvskab af de andre vandrere på ruten.
Lidt nervøse i starten, for vi vidste man kunne støde på bjørne i området, startede vi ud fra foden af bjerget.
Med bjørneklokkerne fastmonteret, og bjørnesprayen indenfor rækkevidde gik turen fra parkeringspladsen langs bjergets fod ca. 21 km, det meste af vejen opad, til en campingplads ved kanten af en klar bjergsø dannet af smeltevandet fra gletsjeren på den anden side som snor sig op langs Mount Robson's nordvestlige bjergskråning.
Man får virkelig fornemmelsen af, at man er midt i den vilde natur, når man finder ud af, at alle madvarer og affald (som naturligvis bæres med på hele turen) skal opbevares i specielle, bjørnesikrede stålskabe som ofte ligger tæt ved, eller nogle gange midt i, campingpladsen.
Vi så ikke selv nogle bjørne på vandreturen, men så til gengæld mange spor af bjørnene på stien. Et stort aftryk af en bjørnepote i et lille mudderhul eller arrene på et træ efter en stor bjørn har trukket kløerne gennem barken.
Turen var hård for utrænede vandrere som os, men fulde af eventyrlyst og opildnet af den fantastiske natur og fornemmelsen af virkelig at være på opdagelse på egen hånd gav os de ekstra kræfter, der skulle til for at nå frem til Berg Lake.
Vi skulle overnatte her ved gletchersøen inden vi dagen efter skulle vandre tilbage til civilisationens yderste forpost.
Vi vågnede midt om natten ved lyden af torden - troede vi. Det viste sig, at man, specielt om natten, kunne høre gletsjeren kælve, og ganske rigtigt - næste dag var Berg Lake fyldt af store isklumper, som var brækket af om natten.
I løbet af natten opstod der desuden også et rigtigt uvejr, en episode som desværre afslørede, at vores lånte telt ikke var regntæt.
Tilbage ved bilen efter en, for os, lang vandretur var det tid til at glæde sig over endnu et af naturens vidundere, chokolade.
Når vi i dag tænker tilbage på vores første vandretur tænker vi først og fremmest på alle oplevelserne på selve vandringen, at overnatte midt i naturen langt væk fra kiosker, træk og slip toiletter og hvad vi ellers er vandt til at have lige ved hånden.
Men som noget helt særligt er også øjeblikket, hvor vi for første gang står ved bredden af Berg Lake og fornemmer naturens storhed. Det er bare en mere intens oplevelse selv at skulle kæmpe sig frem til endnu en fantastisk plet i den vilde natur, end det er at parkere bilen og vandre 100m for at tage et billede af et vandfald og så køre videre.
Vil vi gøre det igen? Helt sikkert!
Meeeen, denne gang vil vi have noget bedre udstyr, så overskuddet til at nyde oplevelsen i stedet for at tænke på det tunge, utætte telt, bliver større.
Ikke træt endnu? Så læs med når turen fortsætter mod Jasper og den skønne Malign Lake
Jeg er med i koret som ønsker god jul til jer alle. Mon ikke vi ses i løbet af julen et sted i det mørke jylland :)
Skide ondt, skulle der stå! Hopper ihvertfald ikke unødigt rundt i dag :-( Ellers de bedste ønsker om en god jul og et godt nytår her også :-)
Med Hauge hjemme fra en gang "strøm"i Kolding, fyret repareret og valsen delvis kørende igen, så kan julefreden vel snart lægge sig over os. Blot en nedsunken forfod, tror jeg, det gør da sk
Han har bare ondt nat og dag, såe... Vi får se om et par mdr., måske implantat? Ved ikke rigtigt endnu hvad det ender med
Uha, det lyder da ikke så rart! Skal den erstattes af en krone? Troede ikke lægerne mente Hauge trængte til ny hofte... Håber det kommer til at gå godt!
Puh ha, nu begynder jeg at føle mig gammel, - har lige mistet den første tand, - godt nok i samråd med tandlægen :-( Hauge har endelig bestilt en ny hofte, håber det går vel som sidst :-)
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)