Berg Lake
I sommeren 2010, efter at have udforsket det meste af Vancouver og omegn havde vi pakket bilen og var klar til at se mere af Canada. Vi havde besluttet at tage på 14 dages kombineret campingferie og opdagelsesrejse i de Canadiske Rockies.
Specielt vandreturen til Berg Lake ved foden af Mount Robson skulle være noget helt særligt.
Vi havde været så heldige at kunne låne udstyr til turen af nogle venner i Vancouver, dvs. telt, soveposer, kogegrej etc. Det meste af udstyret var af lidt ældre dato, så vi slæbte på vandreturens 42 kilometer nok rundt på nogle flere kg end vi ville have gjort med moderne udstyr - det ved vi til næste gang.
Det var nemlig vores første hike over flere dage i det canadierne kalder backcountry.
I guds egen vilde natur, på egen hånd, kun med selvskab af de andre vandrere på ruten.
Lidt nervøse i starten, for vi vidste man kunne støde på bjørne i området, startede vi ud fra foden af bjerget.
Med bjørneklokkerne fastmonteret, og bjørnesprayen indenfor rækkevidde gik turen fra parkeringspladsen langs bjergets fod ca. 21 km, det meste af vejen opad, til en campingplads ved kanten af en klar bjergsø dannet af smeltevandet fra gletsjeren på den anden side som snor sig op langs Mount Robson's nordvestlige bjergskråning.
Man får virkelig fornemmelsen af, at man er midt i den vilde natur, når man finder ud af, at alle madvarer og affald (som naturligvis bæres med på hele turen) skal opbevares i specielle, bjørnesikrede stålskabe som ofte ligger tæt ved, eller nogle gange midt i, campingpladsen.
Vi så ikke selv nogle bjørne på vandreturen, men så til gengæld mange spor af bjørnene på stien. Et stort aftryk af en bjørnepote i et lille mudderhul eller arrene på et træ efter en stor bjørn har trukket kløerne gennem barken.
Turen var hård for utrænede vandrere som os, men fulde af eventyrlyst og opildnet af den fantastiske natur og fornemmelsen af virkelig at være på opdagelse på egen hånd gav os de ekstra kræfter, der skulle til for at nå frem til Berg Lake.
Vi skulle overnatte her ved gletchersøen inden vi dagen efter skulle vandre tilbage til civilisationens yderste forpost.
Vi vågnede midt om natten ved lyden af torden - troede vi. Det viste sig, at man, specielt om natten, kunne høre gletsjeren kælve, og ganske rigtigt - næste dag var Berg Lake fyldt af store isklumper, som var brækket af om natten.
I løbet af natten opstod der desuden også et rigtigt uvejr, en episode som desværre afslørede, at vores lånte telt ikke var regntæt.
Tilbage ved bilen efter en, for os, lang vandretur var det tid til at glæde sig over endnu et af naturens vidundere, chokolade.
Når vi i dag tænker tilbage på vores første vandretur tænker vi først og fremmest på alle oplevelserne på selve vandringen, at overnatte midt i naturen langt væk fra kiosker, træk og slip toiletter og hvad vi ellers er vandt til at have lige ved hånden.
Men som noget helt særligt er også øjeblikket, hvor vi for første gang står ved bredden af Berg Lake og fornemmer naturens storhed. Det er bare en mere intens oplevelse selv at skulle kæmpe sig frem til endnu en fantastisk plet i den vilde natur, end det er at parkere bilen og vandre 100m for at tage et billede af et vandfald og så køre videre.
Vil vi gøre det igen? Helt sikkert!
Meeeen, denne gang vil vi have noget bedre udstyr, så overskuddet til at nyde oplevelsen i stedet for at tænke på det tunge, utætte telt, bliver større.
Ikke træt endnu? Så læs med når turen fortsætter mod Jasper og den skønne Malign Lake
-
Da vi ankom til parkeringspladsen kunne vi se Mount Robson i det fjerne. Det så egentlig ikke ud til at der ville være så langt, men bare hen til foden af bjerget var der 10 km herfra
-
Den sidste opladning
-
Skal du reddes? Helikopteren er her kun to gange om ugen!
-
Allerede efter få (5) km. så vi den første sø med vand fra gletsjeren
-
Farven skyldes mineraler fra gletsjeren
-
Efter 7 km. stoppede vi ved søen og spiste frokost
-
Flere steder undervejs stod shelters, hvor man kunne blive tør i dårligt vejr
-
Efter frokost gik turen langs flodbredden gennem dette terræn
-
Ca. halvvejs. Vi er nu igennem det flade område du kan se herunder og er så småt begyndt at komme op i højden
-
På første stigning. Efter 11 km., slider det på benene at gå opad
-
Man kan fornemme at vi går rundt om bjerget, som ligger til venstre
-
Flere steder undervejs flader landskabet ud
-
Flot er det
-
Ca. 15 km. tilbagelagt
-
Tina ved floden, som fører smeltevandet fra Berg Lake gletsjeren ned gennem landskabet
-
Endnu en gang lækker mad - "Sidekicks" fra Knorr. Ikke just vandrermad
-
Vi vandrede langs floden med smeltevand næsten hele vejen
-
Undervejs skulle vi krydse floden flere gange. Vandtemperaturen er kun 5-6 grader
-
Det sidste stykke af ruten foregik på en smal sti langs bjergsiden. I det fjerne kan ses Berg Lake gletsjerens søster - Mist Glacier. Den har dette navn pga. den tåge, der ofte hænger omkring den
-
Bag min gigantiske oppakning såmænd...
-
Flere jordegern holdt os med selvskab det sidste stykke
-
Kan man ikke godt forestille sig bjørnene her om vinteren?
-
Kun 3 km. tilbage. Nu kan smilet endelig findes frem :-)
-
Efter at have sat teltet op, nyder vi lidt afslapning. Hytten bagved Tina kunne anvendes i nødstilfælde, hvis vejret blev for hårdt
-
Flere vandreture gik op i nærliggende bjergpas - men vi var for flade
-
Al mad, parfume ol. skulle opbevares i bjærnesikre skabe. Sjovt nok lige midt i lejren...
-
Der var masser af dyr i området - her et murmeldyr
-
Vores lejrplads - med vores utætte telt...
-
Vi skal ikke sove endnu Tina! Men kroppen ville godt nok helst hvile
-
Selvom vandet kommer fra en gletsjer og burde være rent, kan der alligevel være bakterier i. Vi brugte jodtabletter til at rense det
-
Ah, endnu en "sidekick". Nydes i bjælkehytten
-
Efter en urolig nat, hvor vi bla. kunne høre gletsjeren kælve, så vi Berg Lake fuld af de isklumper, som var knækket af i nattens løb
-
-
-
-
-
Bjergtagende
-
-
Is fra gletsjeren
-
Efter tre dages hård vandring med pasta som eneste ernæringskilde skreg ens krop på... bla. chokololade
-
Det var en god tur, men det var alligevel lidt dejligt at være ved bilen igen
-
Klargøring til næste tur
-
Beviset på at vi nåede frem.
Shoutbox
(30/10/2016) jonna siger:
Planternes optagelsesevne af næringsstoffer bliver bedre :-) Modvirker også sneskimmel!
(30/10/2016) Maria siger:
Krydser fingre for dig, Tina!
(30/10/2016) Tina siger:
Hvad skal mangan hjælpe på
(30/10/2016) jonna siger:
Nyder det fine efterårsvejr, det der nu er tilbage, bladene rasler af i stride strømme :-/ Manden er ude med ekstra Mangan i sprøjten :-) Krydser fingre;men se om det hjælper :-)
(30/10/2016) Conni siger:
Så er dagen kommet:) Skal med Christina til hobbymesse i Fredericia:D. Og den skal ha hele armen, hele dagen. Yes!!
Dagens billeder
Hans og Inge i Canada
Californien 2013 Part4
Oregon Part II
Joffre Lakes Hike
Van Dusen Light
Sneferie i Whitehorse
Mayne Island Weekend
Snowshoeing på Grouse ...
Yellowstone part III
Rockies 2013, B
Tulipan Festival 2013
Chief Hike
English Bay Walk II
Island del II
Seneste Slideshows
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
Brugeraktivitet
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)