(2/4/2014) Conni siger:
Ja, det er altid lidt underligt, når man skal flytte. Uanset om det er 1km el ?.. Får ny bil på søndag. Forhandler har bare ikke lige fået godkendt til anhænger træk...;(
I sommeren 2010, efter at have udforsket det meste af Vancouver og omegn havde vi pakket bilen og var klar til at se mere af Canada. Vi havde besluttet at tage på 14 dages kombineret campingferie og opdagelsesrejse i de Canadiske Rockies.
Specielt vandreturen til Berg Lake ved foden af Mount Robson skulle være noget helt særligt.
Vi havde været så heldige at kunne låne udstyr til turen af nogle venner i Vancouver, dvs. telt, soveposer, kogegrej etc. Det meste af udstyret var af lidt ældre dato, så vi slæbte på vandreturens 42 kilometer nok rundt på nogle flere kg end vi ville have gjort med moderne udstyr - det ved vi til næste gang.
Det var nemlig vores første hike over flere dage i det canadierne kalder backcountry.
I guds egen vilde natur, på egen hånd, kun med selvskab af de andre vandrere på ruten.
Lidt nervøse i starten, for vi vidste man kunne støde på bjørne i området, startede vi ud fra foden af bjerget.
Med bjørneklokkerne fastmonteret, og bjørnesprayen indenfor rækkevidde gik turen fra parkeringspladsen langs bjergets fod ca. 21 km, det meste af vejen opad, til en campingplads ved kanten af en klar bjergsø dannet af smeltevandet fra gletsjeren på den anden side som snor sig op langs Mount Robson's nordvestlige bjergskråning.
Man får virkelig fornemmelsen af, at man er midt i den vilde natur, når man finder ud af, at alle madvarer og affald (som naturligvis bæres med på hele turen) skal opbevares i specielle, bjørnesikrede stålskabe som ofte ligger tæt ved, eller nogle gange midt i, campingpladsen.
Vi så ikke selv nogle bjørne på vandreturen, men så til gengæld mange spor af bjørnene på stien. Et stort aftryk af en bjørnepote i et lille mudderhul eller arrene på et træ efter en stor bjørn har trukket kløerne gennem barken.
Turen var hård for utrænede vandrere som os, men fulde af eventyrlyst og opildnet af den fantastiske natur og fornemmelsen af virkelig at være på opdagelse på egen hånd gav os de ekstra kræfter, der skulle til for at nå frem til Berg Lake.
Vi skulle overnatte her ved gletchersøen inden vi dagen efter skulle vandre tilbage til civilisationens yderste forpost.
Vi vågnede midt om natten ved lyden af torden - troede vi. Det viste sig, at man, specielt om natten, kunne høre gletsjeren kælve, og ganske rigtigt - næste dag var Berg Lake fyldt af store isklumper, som var brækket af om natten.
I løbet af natten opstod der desuden også et rigtigt uvejr, en episode som desværre afslørede, at vores lånte telt ikke var regntæt.
Tilbage ved bilen efter en, for os, lang vandretur var det tid til at glæde sig over endnu et af naturens vidundere, chokolade.
Når vi i dag tænker tilbage på vores første vandretur tænker vi først og fremmest på alle oplevelserne på selve vandringen, at overnatte midt i naturen langt væk fra kiosker, træk og slip toiletter og hvad vi ellers er vandt til at have lige ved hånden.
Men som noget helt særligt er også øjeblikket, hvor vi for første gang står ved bredden af Berg Lake og fornemmer naturens storhed. Det er bare en mere intens oplevelse selv at skulle kæmpe sig frem til endnu en fantastisk plet i den vilde natur, end det er at parkere bilen og vandre 100m for at tage et billede af et vandfald og så køre videre.
Vil vi gøre det igen? Helt sikkert!
Meeeen, denne gang vil vi have noget bedre udstyr, så overskuddet til at nyde oplevelsen i stedet for at tænke på det tunge, utætte telt, bliver større.
Ikke træt endnu? Så læs med når turen fortsætter mod Jasper og den skønne Malign Lake
Ja, det er altid lidt underligt, når man skal flytte. Uanset om det er 1km el ?.. Får ny bil på søndag. Forhandler har bare ikke lige fået godkendt til anhænger træk...;(
Ha, ha, det kan jeg godt forstå :-)Underligt at tænke på, Sikke meget udstyr vi nu må af med! Men tror da et nyt fjernsyn er på ønskelisten som det første jeg kommer til at mangle :-)
Ha Ha Karsten... Jeg fører ;)
Officiel første arbejdsdag om to uger... Skræmmende som tiden dog flyver. Har også haft første nat på luftmadrassen, og ser allerede frem til en ordentlig seng igen...:)
Ligeledes Frank Gehry...:-) Spændende. Dejligt at følge lidt med på jeres ekskursioner i den store verden.
Har også lige set lidt fra Chihulis glasmuseum. Det er dog nok noget af det mest fantastiske jeg har set i glaskunst, fantastiske farver, lige til at blive glad i "låget" af :-)
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)