Berg Lake

I sommeren 2010, efter at have udforsket det meste af Vancouver og omegn havde vi pakket bilen og var klar til at se mere af Canada. Vi havde besluttet at tage på 14 dages kombineret campingferie og opdagelsesrejse i de Canadiske Rockies.

Specielt vandreturen til Berg Lake ved foden af Mount Robson skulle være noget helt særligt.

Vi havde været så heldige at kunne låne udstyr til turen af nogle venner i Vancouver, dvs. telt, soveposer, kogegrej etc. Det meste af udstyret var af lidt ældre dato, så vi slæbte på vandreturens 42 kilometer nok rundt på nogle flere kg end vi ville have gjort med moderne udstyr - det ved vi til næste gang.

Det var nemlig vores første hike over flere dage i det canadierne kalder backcountry.

I guds egen vilde natur, på egen hånd, kun med selvskab af de andre vandrere på ruten.

Lidt nervøse i starten, for vi vidste man kunne støde på bjørne i området, startede vi ud fra foden af bjerget.

Med bjørneklokkerne fastmonteret, og bjørnesprayen indenfor rækkevidde gik turen fra parkeringspladsen langs bjergets fod ca. 21 km, det meste af vejen opad, til en campingplads ved kanten af en klar bjergsø dannet af smeltevandet fra gletsjeren på den anden side som snor sig op langs Mount Robson's nordvestlige bjergskråning.

Man får virkelig fornemmelsen af, at man er midt i den vilde natur, når man finder ud af, at alle madvarer og affald (som naturligvis bæres med på hele turen) skal opbevares i specielle, bjørnesikrede stålskabe som ofte ligger tæt ved, eller nogle gange midt i, campingpladsen.

Vi så ikke selv nogle bjørne på vandreturen, men så til gengæld mange spor af bjørnene på stien. Et stort aftryk af en bjørnepote i et lille mudderhul eller arrene på et træ efter en stor bjørn har trukket kløerne gennem barken.

Turen var hård for utrænede vandrere som os, men fulde af eventyrlyst og opildnet af den fantastiske natur og fornemmelsen af virkelig at være på opdagelse på egen hånd gav os de ekstra kræfter, der skulle til for at nå frem til Berg Lake.

Vi skulle overnatte her ved gletchersøen inden vi dagen efter skulle vandre tilbage til civilisationens yderste forpost.

Vi vågnede midt om natten ved lyden af torden - troede vi. Det viste sig, at man, specielt om natten, kunne høre gletsjeren kælve, og ganske rigtigt - næste dag var Berg Lake fyldt af store isklumper, som var brækket af om natten.

I løbet af natten opstod der desuden også et rigtigt uvejr, en episode som desværre afslørede, at vores lånte telt ikke var regntæt.

Tilbage ved bilen efter en, for os, lang vandretur var det tid til at glæde sig over endnu et af naturens vidundere, chokolade.

Når vi i dag tænker tilbage på vores første vandretur tænker vi først og fremmest på alle oplevelserne på selve vandringen, at overnatte midt i naturen langt væk fra kiosker, træk og slip toiletter og hvad vi ellers er vandt til at have lige ved hånden.

Men som noget helt særligt er også øjeblikket, hvor vi for første gang står ved bredden af Berg Lake og fornemmer naturens storhed. Det er bare en mere intens oplevelse selv at skulle kæmpe sig frem til endnu en fantastisk plet i den vilde natur, end det er at parkere bilen og vandre 100m for at tage et billede af et vandfald og så køre videre.

Vil vi gøre det igen? Helt sikkert!

Meeeen, denne gang vil vi have noget bedre udstyr, så overskuddet til at nyde oplevelsen i stedet for at tænke på det tunge, utætte telt, bliver større.

Ikke træt endnu? Så læs med når turen fortsætter mod Jasper og den skønne Malign Lake

Ved Berg Lake

Auto Speed
  • $mainslide

    Da vi ankom til parkeringspladsen kunne vi se Mount Robson i det fjerne. Det så egentlig ikke ud til at der ville være så langt, men bare hen til foden af bjerget var der 10 km herfra

  • $mainslide

    Den sidste opladning

  • $mainslide

    Skal du reddes? Helikopteren er her kun to gange om ugen!

  • $mainslide

    Allerede efter få (5) km. så vi den første sø med vand fra gletsjeren

  • $mainslide

    Farven skyldes mineraler fra gletsjeren

  • $mainslide

    Efter 7 km. stoppede vi ved søen og spiste frokost

  • $mainslide

    Flere steder undervejs stod shelters, hvor man kunne blive tør i dårligt vejr

  • $mainslide

    Efter frokost gik turen langs flodbredden gennem dette terræn

  • $mainslide

    Ca. halvvejs. Vi er nu igennem det flade område du kan se herunder og er så småt begyndt at komme op i højden

  • $mainslide

    På første stigning. Efter 11 km., slider det på benene at gå opad

  • $mainslide

    Man kan fornemme at vi går rundt om bjerget, som ligger til venstre

  • $mainslide

    Flere steder undervejs flader landskabet ud

  • $mainslide

    Flot er det

  • $mainslide

    Ca. 15 km. tilbagelagt

  • $mainslide

    Tina ved floden, som fører smeltevandet fra Berg Lake gletsjeren ned gennem landskabet

  • $mainslide

    Endnu en gang lækker mad - "Sidekicks" fra Knorr. Ikke just vandrermad

  • $mainslide

    Vi vandrede langs floden med smeltevand næsten hele vejen

  • $mainslide

    Undervejs skulle vi krydse floden flere gange. Vandtemperaturen er kun 5-6 grader

  • $mainslide

    Det sidste stykke af ruten foregik på en smal sti langs bjergsiden. I det fjerne kan ses Berg Lake gletsjerens søster - Mist Glacier. Den har dette navn pga. den tåge, der ofte hænger omkring den

  • $mainslide

    Bag min gigantiske oppakning såmænd...

  • $mainslide

    Flere jordegern holdt os med selvskab det sidste stykke

  • $mainslide

    Kan man ikke godt forestille sig bjørnene her om vinteren?

  • $mainslide

    Kun 3 km. tilbage. Nu kan smilet endelig findes frem :-)

  • $mainslide

    Efter at have sat teltet op, nyder vi lidt afslapning. Hytten bagved Tina kunne anvendes i nødstilfælde, hvis vejret blev for hårdt

  • $mainslide

    Flere vandreture gik op i nærliggende bjergpas - men vi var for flade

  • $mainslide

    Al mad, parfume ol. skulle opbevares i bjærnesikre skabe. Sjovt nok lige midt i lejren...

  • $mainslide

    Der var masser af dyr i området - her et murmeldyr

  • $mainslide

    Vores lejrplads - med vores utætte telt...

  • $mainslide

    Vi skal ikke sove endnu Tina! Men kroppen ville godt nok helst hvile

  • $mainslide

    Selvom vandet kommer fra en gletsjer og burde være rent, kan der alligevel være bakterier i. Vi brugte jodtabletter til at rense det

  • $mainslide

    Ah, endnu en "sidekick". Nydes i bjælkehytten

  • $mainslide

    Efter en urolig nat, hvor vi bla. kunne høre gletsjeren kælve, så vi Berg Lake fuld af de isklumper, som var knækket af i nattens løb

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Bjergtagende

  • $mainslide

  • $mainslide

    Is fra gletsjeren

  • $mainslide

    Efter tre dages hård vandring med pasta som eneste ernæringskilde skreg ens krop på... bla. chokololade

  • $mainslide

    Det var en god tur, men det var alligevel lidt dejligt at være ved bilen igen

  • $mainslide

    Klargøring til næste tur

  • $mainslide

    Beviset på at vi nåede frem.

Shoutbox

(4/8/2016) Karsten siger:

Hej Alle. Har I prøvet at gå ind på brugerhjørnet? Klik på billedet på forsiden med det sjove skæg... Nu kan man også kommentere og DELE sine egne billeder, bare man er logget ind. Bare slå jer løs

(1/8/2016) Conni siger:

Håber i er kommet godt hjem. Har fået to mand mere boende + 2 katte. Venter på at deres nøgler skal komme fra Norge;()

(28/7/2016) Karsten siger:

Vil bare lige informere om at vi er ankommet til det mest charmerende sted i nordsicilien. Vi skal spise med familien og de få andre gæster ved den gamle olivenpresse. Mammas hjemmelavede mad :-)

(27/7/2016) Karsten siger:

Jo jo. Så er Conni minsandten også kommet på brugerhjørnet :-). Flere, der tør prøve?

(25/7/2016) jonna siger:

Du er ret god til at slå smut Karsten :-)

(25/7/2016) jonna siger:

Jeg har luret lidt, men venter til jeg har lidt supervision, derimod har jeg set en række flotte videoer, må knagme være dejligt at have med i "bagagen" :-)

Husk mig

< 1 ... 14 15 16 ... 230 >Glemt kodeord?

Dagens billeder

Maria og Morten

secSlideImg

13/09/2012

Californien 2013 Part2

secSlideImg

21/05/2013

Hike i Deep Cove og Jap...

secSlideImg

19/01/2013

Joffre Lakes Hike

secSlideImg

05/08/2012

Tur til Horseshoe Bay o...

secSlideImg

02/02/2013

Efterår 2012

secSlideImg

23/10/2012

Tulipan Festival 2013

secSlideImg

14/04/2013

Sneferie i Whitehorse

secSlideImg

05/04/2012

Wells Grey Park

secSlideImg

08/07/2010

Berg Lake Trail

secSlideImg

10/07/2010

Butchard Gardens

secSlideImg

07/09/2013

Gabriola Island

secSlideImg

13/07/2013

Snowshoeing på Grouse ...

secSlideImg

22/02/2014

Yellowstone part III

secSlideImg

17/07/2012

Tilbage til British Col...

secSlideImg

19/07/2010

Seneste Slideshows

09/10/2016: Vintur på Røsnæs

07/02/2015: Island del I

10/02/2015: Island del II

11/10/2014: Norge 2014

26/06/2014: Blomster på Hareskrænten

Brugeraktivitet

1: jonna (327 beskeder)

2: Conni (310 beskeder)

3: Tina (262 beskeder)

4: Karsten (227 beskeder)

5: Inge (186 beskeder)

6: Maria (46 beskeder)

7: Malene (13 beskeder)

8: (1 beskeder)