Elfin Lake Hike, 2013 (6.10.2013)

Elfin 2013 image Hiket til Elfin Lake, i det alpine område nær Squamish, havde længe stået højt på listen over steder vi gerne ville se, inden vores ophold i Canada slutter. Denne weekend i starten af oktober, kunne måske være den sidste mulighed for at gøre det, fordi sneen og vejrliget i bjergene generelt ellers ville forhindre det. Tre af vores venner slog til og besluttede sig for at tage med. Andrés fra Tenerife (de Kanariske Øer) og Anna og Sam fra New Zealand. Vejrudsigten lovede godt vejr og 20 grader så vores tre venner havde alle shorts på mens vi (klogeligt skulle det vise sig), havde valgt de lange gevandter til dagens udflugt. Efter køreturen, til sidst ad en lang og stenet grusvej, når man frem til hikets start øst for Squamish et godt stykke inde i bjergene. Spændte startede vi ud på det 11 km. lange hike, som skulle føre os op over trægrænsen til en bjergsø meget lig Russet Lake, som du måske husker vi vandrede til i sommers. Der er en jævn stigning på ca. 3 grader hele vejen op, så allerede fra starten var det hårdt for nogle af de mere utrænede i vores selskab. Inden længde blev vi dog opmuntret af at passere et af de første landmærker på turen – et lille vandfald. Som du kan se her var det også tid til det første gruppebillede. Fra venstre er det: Sam, Anna, Andrés, Tina og Karsten.

Elfin 2013 image Inden længe skulle det dog vise sig at vi måske allerede var for sent ude til at gennemføre hiket. Vi så små hvide pletter af sne ligge rundt omkring men fortsatte ufortrødent. Vi havde jo et mål og en smule sne skulle bestemt ikke stoppe os. Andrés var meget begejstret. Han havde aldrig før set sne! Han har således heller aldrig set det sne, så mon ikke han får nogle nye oplevelser denne vinter her i Canada? Det gjorde han i hvert fald denne dag. Mængden af sne tog til og inden længe gik vi i 10-15 centimeter sne. Ikke lige hvad vi havde planlagt, så inden længe var der flere, som havde våde sko og strømper. Vi fortsatte dog stadig, selvom humøret synes at blive påvirket af det tykkere og tykkere snelag, de kolde tæer hos nogen og måske de første tegn på udmattelse hos Anna og Sam. Da vi endelig nåede op over trægrænsen og kunne se målet i det fjerne, var det tid til frokost i det hvide. Jeg havde ekstra strømper med, som Andrés fik på og Anna fik en flaskefuld af det ekstra vand Tina og jeg havde med. Klog af skade har vi lært altid at forberede os på det værste, bl.a. fordi vejret i bjergene kan skifte meget hurtigt.

Alle var på dette tidspunkt ret våde, kolde og nogle ret udmattede, så vi tog en hurtig beslutning om ikke at fortsætte helt til Elfin Lake. Elfin 2013 image Vi havde på dette tidspunkt tilbagelagt omkring 8 af de 11 kilometer til søen, men sneen havde bestemt sat tempoet en del ned og vi forventede dårligt vejr i bjergene hen under aften – noget vi bestemt ikke havde lyst til at blive fanget i oppe på et bjerg i op mod 30 centimeter sne og en bidende, kold vind heroppe på plateauet. Efter frokostopholdet vendte vi derfor næserne ned ad bjerget igen. På dette tidspunkt havde alle vist våde og mere eller mindre kolde tæer og Sam erklærede at han var ”A broken man”. Andrés demonstrerer her, hvor højt sneen når op på hans bare ben. De sidste 4-5 kilometer ned var ren overlevelse for de mere uøvede vandrere, men jeg tror at både Tina og jeg nød turen gennem det sneklædte alpine landskab. Det var i hvert fald en anderledes oplevelse med sneen, som helt uventet allerede lå så tykt heroppe. Det var lidt ærgerligt vi ikke nåede helt frem til søen. På den anden side set, så fik vi en anderledes oplevelse ud af det, som vi ikke ville være foruden.

Rask afsted nærmer vi os vandfaldet, som markerer omkring en tredjedel af turen tilbagelagt
Undervejs så vi klynger af forskellige svampe
Jeg skal da også lige lege lidt med min fødselsdagsgave
Endnu en gruppe svampe, men nu er vi kommet op, hvor sneen ligger i store pletter
Det reflekterede lys er godt lys til portrætter
Disse fugle var ret nærgående, så de er sikkert vandt til at vandrede giver dem lidt nødder eller lignende
Gruppebillede ved vandfaldet: Sam, Anna, Andrés, Tina og Karsten
Sneen gjorde arbejdet noget hårdere end det ellers ville have været
Humøret er stadig højst hos Andrés og Anna
Vi nærmer os trægrænsen her
Vi tænker toilettet her er placeret så det er tilgængeligt selv efter et par meters sne
Havde man dog bare haft sine snesko...
Frokosttid, og tid til at få tørre strømper på og hvile de ømme muskler
Udsigten fra vores frokoststed
Så går turen nedad igen
Andrés var ret begejstret for sneen i starten, men efterhånden som hans sko blev gennemblødte aftog hans entusiasme noget
Tina og Andrés ses nede i venstre hjørne. Det var bestemt en smuk udsigt
Andrés markerer dybden af sneen
Efterår
Mount Garibaldi ses i baggrunden
Andrés demonstrerer at man også på Tenerife kender til at drille på billeder
Bjørnespor? Nok bare en hund...